Personligt ayurvedisk livsstilsforløb.

Ayurveda er et gammelt indisk sundhedssystem, som tager udgangspunkt i de tre
elementer (doshaer) Pitta, Vata og Kapha. Doshaerne er knyttet til forskellige kropstyper, og målet med ayurvediske behandlinger, det være sig massage, yoga, kost eller meditation, er at skabe den rette personlige balance mellem de tre elementer.

Det personlige ayurvediske livsstilsforløb henvender sig til dig, der

·        Ønsker en sund og balanceret hverdag med mere ro, nærvær og overskud.

·        Ønsker mere nærvær og mening i tilværelsen 

·        Føler dig ude af balance

·        Har fordøjelsesproblemer

·        Oplever stress, søvnproblemer eller indre uro

·        Savner energi og livskraft

Undervejs i forløbet får du indsigt i din personlige ayurvediske type, og du får konkrete redskaber, der gør dig i stand til at imødegå de ubalancer, du oplever i din tilværelse. Du lærer også hvordan du - med din unikke profil - opnår større harmoni i krop og sind

Dit personlige ayurvediske livsstilsforløb består af tre 1:1 konsultationer.

Første konsultation: Vurdering (120 min)
Forløbet starter med en omhyggelig gennemgang af din livsstil, dine helbredsmæssige udfordringer og dine mål for forløbet. Konsultationen omfatter analyse og vurdering af din øjeblikkelige fysiske og psykiske sundhedstilstand. Sammen afdækker vi din dosha-type, der er afgørende for hvordan du kan opfylde dine personlige sundhedsmål.

Anden konsultation: Tiltag (60 min)
I denne konsultation fremlægges analysen af din ayurvediske profil, og vi gennemgår din dosha-type og din aktuelle tilstand. Her får du personligt tilpassede anbefalinger til kost, livsstil og hverdagsrutiner, som vil hjælpe dig med at finde balance i krop og sind.

Tredje konsultation: Tilpasning (60 min)
Under den afsluttende konsultation klarlægger vi dine fremskridt og justerer dine personlige tiltag. Vi håndterer de udfordinger som du eventuelt oplever, og vi sikrer os, at du bevæger dig imod opfyldelsen af dine personlige sundhedsmål.

Forløbet afvikles over 6-12 uger og planlægges naturligvis, så de passer ind i din kalender. Konsultationerne finder sted i mit lokale i Bagergade 16 i Svendborg.
I særlige tilfælde kan vi aftale online-konsultationer.

Prisen for hele forløbet, som inkluderer en omfattende dosha-analyse og en personlig handlingsplan, er 2495,- kr., der betales i forbindelse med første konsultation.

Kontakt mig for nærmere oplysning og aftale her.